Praktisk information
- Hvert barn har sin egen garderobe, hvor der er plads til overtøj og hjemmesko. Endvidere har de en kurv til skiftetøj.
- I medbringer selv skiftetøj til Jeres barn, samt bleer og sut hvis det er nødvendigt. Vi er ude i al slags vejr. Så det er en god ide at holde øje med vejrudsigten. At lege i regnvejr og hoppe i vandpytter kan være en sand fornøjelse. Især med det rigtige udetøj og skiftetøj i kassen. Det er Jeres ansvar at der er bleer og skiftetøj i kassen på badeværelset.
- Vi har madrasser, hvis Jeres barn har brug for en lille lur midt på dagen. Bruger jeres barn sut eller evt. "sovedyr" er det godt at medbringe til søvnen i børnehaven.
- Vi kommunikerer med Jer forældre på AULA, som er vores intranet. Her kan I se dagbøger og fotos samt melde når jeres barn holder fri eller er syge. I vil høre mere om, hvordan i kommer på AULA- når barnet starter.