Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost og måltider

I Stjernen serverer vi formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad til både vuggestue- og børnehavebørn.   

Formiddagsmaden består typisk af forskellige gnave grøntsager og lidt brød.  Eftermiddagsmaden består typisk af et stykke brød og lidt frugt. Disse måltider skal forstås som et supplement til hovedmåltiderne. Formålet med dette måltid er at stabilisere blodsukkeret så barnet har mere energi i hverdagen. Formiddagsmaden er ikke morgenmad. Formiddags- og eftermiddagsmaden serveres henholdsvis kl. 9:00 og igen kl. 14:00.

Frokosten vil svinge mellem kolde, lune og varme retter. Vi spiser frokost cirka kl. 11

Som daginstitution sørger vi for at servere et sundt frokostmåltid, der følger fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til små børn. Kosten bliver sammensat ud fra følgende kriterier:

  • Bælgfrugter i 2 ud 5 måltider
  • Æg eller andet i 1 ud af 5 måltider. Andet kan være vegetarisk (Med f.eks. nødder og/ eller ost) eller grød
  • Fisk i 1 ud af 5 måltider
  • Kød i 1 ud af 5 måltider

De dage, hvor der indgår fisk eller kød i menuen, markeres det tydeligt i madplanen, at dette har været eneste hoved-proteinkilde i måltidet. På den måde kan I forældre, som ønsker at Jeres barn spiser vegetarisk, være opmærksom på, at der kan være behov for at supplere med ekstra protein hjemme.

Der bliver lagt menuplan på Aula cirka en gang om ugen.

Vi har stort fokus på, at måltiderne skal være hyggelige, inkluderende og lærerige for alle børn. Vi fokuserer på, at børnene deltager i den udstrækning de kan, f.eks. med borddækning og afrydning. Måltiderne afvikles i en rolig og hyggelig atmosfære og personalet er optagede af at alle børn har mulighed for at bidrage til dette. 

Vi arbejder pædagogisk med madmodighed hos børnene. Vi støtter og opmuntre børnene i at udvikle madglæde, spise varieret og prøve ny mad. 

Ved allergier og lignende kontaktes daglig leder.