Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagens rytme

I Børnehuset Stjernen åbner huset stille og roligt om morgenen. Vi lægger vægt på ro, forudsigelighed og hyggelige aktiviteter så de børn, der kan have det svært ved at blive afleveret, ikke bliver overvældet af uro og vild leg.
Vi har fokus på at tage godt imod alle børn, så alle kommer i gang med dagen på en god måde. Endvidere hjælper vi børnene med at tage afsked med mor eller far på en tryg og rar måde.

De anførte tidspunkter er vejledende og kan fraviges i den udstrækning, der er behov for det.  

Kl. 6:30 (fredag 6:45) åbner institutionen

Kl. 8:00/8:30 åbner vi dørene og fordeler os på de to stuer.

Kl.9-9.30 Vi holder enten samling og spiser formiddagsmad alle sammen eller lave cafe, hvor børnene kan lege videre og komme op og spise, hvis de er sultne. Vi ønsker at bruge vores opmærksomhed på samværet og aktiviteten med børnene. Så vi henstiller til, at børnene møder ind/afleveres før kl.9 eller efter 9.30. Er dit barn syg, eller holder fri bedes dette også meddeles inden kl. 9:00 på AULA, så vi kan planlægge dagen.

Kl. 9:30-11:00 Er der planlagte aktiviteter. Det kan variere fra dag til dag – og  kan f.eks. være at gå på opdagelse i nærområdet,  fordybelse på legepladsen, motorisk aktivitet, dialogisk læsning eller fordybelse på stuen.

Kl. 11-12 Serveres der frokost, som er en variation over varm og kold mad, henover ugen. Børnene puttes efterhånden som de har spist.

Kl. 12-13:30/14:00 Midt på dagen er vi enten på legepladsen eller på den ene stue. Her leger børnene, efterhånden som de vågner, eller spiser frokost, hvis de har sovet formiddagslur.

Kl. 14-15 spiser børnene eftermiddagsmad på stuerne. Her serveres der brød, frugt, grønt og vand.

Kl. 15-16:45 Samles vi igen på tværs af stuerne. Børnene bliver løbende hentet og vi har fokus på at sige ordentlig tak for i dag både til børn og voksne. Bemærk at vi lukker kl. 16.15 hver fredag