For os i Stjernen er I forældre de vigtigste for os i et godt samarbejde omkring Jeres børn. I har den største viden omkring Jeres barns færdigheder, udviklingstrin og tanker om barnet. Derfor vil vi fra starten af skabe plads til en god dialog ved daglige snakke ved aflevering/afhentning samt via Aula eller sms.
Vi har fokus på vigtigheden af både de korte erfaringsudvekslinger mellem forældre og personale i hverdagen, og den viden fra barnets dagligdag vi formidler på bl.a. AULA i tekst og billeder. På den måde flyder beskeder og vigtig viden om barnet lettere mellem hjemmet og Stjernen og omvendt. Den viden er med til at skabe de bedste forudsætninger for trivsel hos Jeres børn.
I perioder, hvor børn og/eller familien har det svært, er der øget kontakt evt. med samtaler og sms kommunikation, evt. med billeder til forældrene.
Vi inviterer til trivselssamtale ca. 3 måneder efter start i Stjernen. Hvor vi snakker om opstarten og Jeres oplevelse af den. Vi vil fortælle om vores hverdag og Jeres barns trivsel.
Inden skolestart vil vi invitere til en afsluttende samtale, hvor vi snakker om overlevering til skolen.
Vi bestræber os på at kunne afholde arrangementer af forskellig art, hvor formålet er at skabe forbindelser mellem hjem og dagtilbud og herved platforme for gensidigt kendskab.
Endelig inviterer vi til forældremøder, hvor forskellige fagpersoner kommer med input til forældre og personale omkring børns udvikling.